Det begyndte som en hobby

1970

Timeline dot

1970’erne er et årti med nytænkning på en lang række områder. En af de mange nye tendenser er selvforsyning, og det bliver Nanny Glerup inspireret af. Hun ser potentialet og tilmelder sig et kursus i filtning, hvor hun laver et par støvler til sin mand Ove.

Støvlernes komfort og pasform betyder, at Ove går i dem overalt, og det får Nanny til at overveje, om der er muligheder i de støvler. Oves begejstring for det håndlavede fodtøj er derfor første skridt i retning af at udvikle vores brand og en hel filosofi – glerups.

1985

Timeline dot

Fårene er de sande helte i vores historie, og de kommer ind i billedet i 1985, da Nanny og Ove – til familie og venners store overraskelse – køber den nedslidte Thasdalsgård i Nordjylland. Stedet er økonomisk overkommeligt, fuldt af muligheder og blandt de mange bygninger er en stald.

Nanny og Ove flytter ind, og umiddelbart efter flytter deres Gotland-får ind i stalden. Dermed er alle samlet på ét sted og forudsætningerne, for det der senere bliver glerups, er på plads. I dag er selvsamme gård stadig hovedkontor for virksomheden.

Fårene er stadig vores sande helte. Vi producerer med respekt for menneske, dyr og natur.

Klik her for at læse mere

1993

Timeline dot

Nanny, som i mellemtiden er blevet 53, fremstiller nu filtsko og -tøfler til familie og venner lavet af Gotland- fårets skønne uld. Alle elsker komforten og pasformen, og det ligger lige for, at dette kan blive til en forretning. Nanny Glerup registrerer sit firma, udstiller på messer og modtager de første kundeordrer.

Da alt bliver fremstillet i hånden, er produktionen i begyndelsen begrænset. Til Nannys store ærgrelse må hun for eksempel sige nej tak til en svensk ordre på 200 par støvler på grund af begrænset kapacitet. For at forenkle produktionen beslutter hun sig for at fokusere på én bestemt pasform. Den bruges stadig, og er den foretrukne for afhængige glerup-fans over hele verden.

Vores design er ikke ændret og en klassiker blev født.

Klik her for at læse mere

1995

Timeline dot

Det er blevet tid til at introducere ”The Old Lady”, vores trofaste kartemaskine, der stammer tilbage fra 1936. På en tur til England ser Nanny maskinen og spotter straks potentialet. Den kan sikre et spring fremad i produktionskapaciteten, og Nanny ønsker at købe den på stedet. Heldigvis er Bodil fra banken derhjemme med på idéen. Hun får arrangeret et lån på 50.000 kroner, så ”The Old Lady” kan blive afhentet af familien Glerup. Hjemme bliver maskinen brugt til at øge produktionskapaciteten og sikre en ensartet produktkvalitet.

Se vores video om, hvordan et par glerups bliver produceret

2000

Timeline dot

Nanny Glerup, nu i 60’erne, overvåger produktionen og kvalitetskontrollen af glerups-produkterne. Hendes dedikerede indsats gennem årene har krævet sit, og ryg og skuldre minder hende hele tiden om, at kompromisløst håndværk har en pris.

Nannys nye position giver hende imidlertid mulighed for at arbejde med produktudvikling og sikre, at glerups DNA er solidt integreret i firmaet, personalet og hvert glerups-produkt, der bliver sendt ud på markedet.

2005

Timeline dot

I det nye århundrede fører Oves første glæde over filt-støvlerne os hele vejen til Rumænien, hvor vi starter produktion efter at have udviklet en fabrik fra bunden. Mens vi udvider vores geografiske tilstedeværelse, beslutter vi at trimme sortimentet ved at fokusere på sko, støvler og tøfler.

Allan kommer om bord som agent for Danmark og bliver kort tid efter også medejer. Det er en dynamisk tid med ny fabrik, øget produktion, medejerskab og nye markeder, men Nanny Glerup står stadig inde for den originale kvalitet: Hvert eneste par glerups er fremstillet med omhu og dedikation.

2015-2017

Timeline dot

glerups er ved at blive et verdensomspændende hit, og brugerne sætter pris på den 100% rene, naturlige uld, håndværket og kvaliteten. I disse år er virksomheden på en spændende, global rejse langt fra Nordjylland. Vi gennemfører for eksempel den største investering i virksomhedens historie – en ny produktionslinje til uldbehandling fra Tyskland – og vi teamer op med ZQ Premium Wool fra New Zealand for at sikre en stabil forsyning af uld. glerups Inc. bliver etableret i USA, og en ny produktionsbygning i Rumænien på 2.800 m2 er på tegnebrættet.

Alligevel glemmer vi aldrig vores formål og DNA. Produkterne bliver løbende raffineret, og i 2017 introducerer vi gummisål til alle voksne modeller.

2018

Timeline dot

Det er 25 år siden, det første par glerups så dagens lys, så det er måske på tide at sætte tempoet ned? Tværtimod. Den ånd og fremdrift, der satte Nanny og Ove i stand til at forvandle en nedslidt gård til en succeshistorie, er intakt. glerups er fyldt med idéer, planer og potentiale.

Den nye produktionsbygning er godt på vej, og vi introducerer farven Forest, inspireret af omgivelserne og naturen omkring Nanny og Oves hjem, der stadig er basen for vores aktiviteter.

2021

Timeline dot

Succesen fortsætter. glerups sælges over hele verden - fra Japan og Europa til New Zealand, Canada og USA.

Vores Nanny

Timeline dot

“Det er en rigtig god følelse, at vi er lykkedes med alt det, vi har kæmpet for. Mange har fortalt mig, at det har været som et eventyr, og det kan jeg skrive under på. Som i et eventyr har vi været igennem udfordringer og hårde tider for at nå frem til en lykkelig slutning. Jeg er taknemmelig over, at Jesper og Allan sætter pris på alle de år med hårdt arbejde, som Ove og jeg har investeret i virksomheden, og jeg er overbevist om, at de kan fuldføre, hvad vi begyndte. Det er et privilegium, at vi stadig den dag i dag kan følge virksomhedens fremgang, og både Ove og jeg er glade for, at gården stadig er centrum for glerups ånd og kvalitet. “

2023

Timeline dot

De første glerups-tøfler blev lavet som en kærlighedserklæring for 30 år siden, og i dag kan vi heldigvis alle stadig nyde dem. Vi hører, at vi har mange glerups-fans, som sætter pris på et par behagelige glerups. Alle aldersgrupper - fra den aktive surfer til dem, der elsker at slappe af og restituere på sofaen. Der er et par glerups til alle.

Vi håber, at alle kan mærke vores bløde kvalitetsuld og sætter pris på vores gode håndværk og tidløse design.
Vores passion er filt - vi håber, at du kan mærke passionen.